Kemppis Flexlite-brændere fokuserer på brugervenlighed og effektivitet

Den finske producent af svejseudstyr Kemppi Oy har lanceret en helt ny serie af svejsebrændere. Flexlite-serien omfatter brændere til alle typer manuel MIG/MAG- og TIG-svejsning. Med denne produktlancering opdaterer Kemppi hele sit sortiment af svejsebrændere. Flexlite-brænderne er designet med fokus på komfort, driftssikkerhed og effektiv udnyttelse af forbrugsmaterialer og vil både have en stor positiv effekt på svejseproduktiviteten og give lavere driftsomkostninger.

Flexlite-serien består af avancerede svejsebrændermodeller til professionel brug. Der findes to produktserier – Flexlite GX til MIG/MAG-svejsning og Flexlite TX til TIG-svejsning. Begge Flexlite-produktserier har de samme hovedegenskaber: fremragende ergonomi, stor brugervenlighed og forbrugsmaterialer af høj kvalitet.

Kemppis nye Flexlite-serie består af avancerede svejsebrændermodeller til professionel brug.
Kemppis nye Flexlite-serie består af avancerede svejsebrændermodeller til professionel brug.

Flexlite-brænderne har en høj ydeevne, udnytter strømkildens kapacitet effektivt og hjælper dig med at opnå jævne svejsninger uden svejsesprøjt. De fås i forskellige strømklasser og længder, herunder med forskellige halsversioner. Indbyggede fjernbetjeninger fås som valgfrit tilbehør.

Føles som en naturlig forlængelse af din hånd

Fremragende ergonomi er en af hovedegenskaberne ved alle Flexlite-brændere. De fleksible kabelsæt og den innovative kabelbeskyttelse med kugleled reducerer belastningen af håndleddet, så svejseren kan koncentrere sig om svejseopgaven og opnå et perfekt resultat.

Alle Flexlite GX-produkter leveres desuden med et anatomisk designet pistolgreb. Det er et tilbehør, som yderligere letter belastningen af hånden, så svejsepistolen føles som en naturlig forlængelse af svejserens hånd.

Det valgfri pistolgreb og den anatomisk designede form reducerer belastningen på svejserens hånd.
Det valgfri pistolgreb og den anatomisk designede form reducerer belastningen på svejserens hånd.

Kvalitet er ikke altid noget, man kan se

Kvaliteten af forbrugsmaterialerne i en svejsepistol afspejles tydeligt i svejsningernes kvalitet. For at opnå de bedste svejseresultater anbefaler Kemppi originale Kemppi-forbrugsmaterialer til alle Flexlite-modeller.

En af de ting, der er afgørende for svejsekvaliteten, er beskyttelsesgasflowet. Normalt er beskyttelsesgas usynlig, men med Schlieren-billedteknologi er det muligt at observere gasflowet og se, hvordan forbrugsmaterialer af høj kvalitet fra Kemppi rent faktisk giver den bedste beskyttelsesgasdækning.

Svejsebrænderens indvendige konstruktion spiller også en vigtig rolle for svejsekvaliteten. I Flexlite GX-svejsepistoler er beskyttelsesgaskanalerne adskilt, og kølecirkulationen løber helt ud til enden af svejsepistolens hals. Det holder halsen køligere og giver pænere svejsninger, mindre svejsesprøjt og lavere forbrug af beskyttelsesgas.


Flexlite TX-svejsebrændere til TIG-svejsning giver bedre brugerkomfort og mindsker belastningen for svejseren.
Flexlite TX-svejsebrændere til TIG-svejsning giver bedre brugerkomfort og mindsker belastningen for svejseren.

Færre forbrugsmaterialer betyder lavere omkostninger

I Flexlite-brændere er antallet af udskiftelige dele blevet reduceret ved at forbedre krydsmatchningen i forhold til tilsvarende modeller og ved at kombinere funktionerne i nogle af forbrugsmaterialerne. Som følge heraf er det samlede antal forbrugsmaterialer blevet reduceret for hver svejsepistolmodel. Det giver lavere driftsomkostninger og gør Flexlite perfekt til omkostningsbevidste værksteder.

Det er meget nemt at få support til din Flexlite-brænder, fordi alle Flexlite-svejsepistoler og -brændere er forsynet med en QR-kode (Quick Response), som hjælper dig med at finde de rigtige dele og det rigtige tilbehør. Hvis du scanner koden, kommer du direkte ind på de relevante bestillingsnumre, forbrugsmaterialer, produktdokumenter og kontaktpersoner hos Kemppi.

LÆS MERE OM FLEXLITE

Luk

Tekniske specifikationer