Opdaterede Beta-svejsehjelme giver bedre beskyttelse, komfort og brugervenlighed

Kemppis Beta-svejsehjelme giver professionelle svejsere pålidelig beskyttelse i forbindelse med en lang række svejserelaterede processer. Svejsehjelmene bliver lanceret den 1. juni 2018. De har opdaterede specifikationer og giver større værdi, komfort og brugervenlighed.

Beta-svejsehjelme yder fremragende beskyttelse til øjne og ansigt. Beta-svejsehjelmsserien er designet til professionelle svejsere og er certificeret i henhold til EN175 B til svejsning, tilskæring og slibning. Hjelmene har enten passivt filter eller automatisk nedblændingsfilter.

Den opdaterede Beta-serie består af fem modeller, der passer til ethvert budget og formål: Beta 60P, Beta 60A, Beta 90P, Beta 90A og Beta 90X. Alle modeller har et forstørrelsesglas og et komfortpandebånd, som gør dem endnu mere brugervenlige. 60P- og 90P-modellen har passivt svejseglas, mens de øvrige modeller er udstyret med et nyt og effektivt automatisk nedblændingsfilter.

Topmodellen i den opdaterede Beta-serie, Beta 90X, sætter nye standarder for ydeevne og brugervenlighed. Den har det nyeste ADF-svejsefilter, et LCD-brugergrænsefladepanel og en udvidet nedblændingsserie, der går helt op til tone 14 og 15. XA 47 er en fremragende ADF-model til opgaver med høj strømstyrke, og den har den nye LiFE+ Colour ADF-teknologi, som giver klarere udsyn ved skarpt lys.

Du kan finde flere oplysninger i Svejserens sikkerhed.

Yderligere oplysninger fås hos

John Frost Kemppi Oy

John Frost

Luk

Tekniske specifikationer