Hvem vi er

Ekspertise inden for lysbuesvejsning, du kan regne med

Det menneskelige bånd

Kemppi er frontløber inden for lysbuesvejsning og har 70 års erfaring med at forme markedets fremtid og løse vores kunders problemer med lysbuesvejsning ved hjælp af avancerede produkter, digitale løsninger og tjenester. At opnå gode resultater kræver teamwork, både internt og eksternt, når vi samarbejder med vores partnere og kunder. Vores mål er at designe produkter, der er lette at bruge, og vi er altid interesserede i, hvad vores kunder forventer af os.

Vi er stolte af vores arv og ekspertise. Med vores rødder i Finland er vi vokset fra en ydmyg start til en multinational producent af svejseudstyr, hvis innovationer har formet udviklingen inden for lysbuesvejsning igen og igen. Når du vælger Kemppi, vil vi gøre alt for at sikre, at du føler dig tryg, og at din virksomhed er i sikre hænder.

Når du handler med os, er det slut med at prøve dig frem. Vi holder vores løfter til både vores kunder og partnere og opnår din respekt gennem konkrete handlinger. Du kan stole på, at vi altid opfører os på en venlig og professionel måde.

Vores værdier

Mennesker

Det hele handler om teknologi, men forretning foregår mellem mennesker. Succes skabes via teamwork og samarbejde på tværs af grænser – uden at glemme glæden i alt, hvad vi foretager os. Vores værdier skaber en solidt grundlag for vores succes.

Mod

Som pionervirksomhed sætter vi løbende spørgsmålstegn ved det konventionelle og udforsker det ukendte. Vi lærer af fortiden for at kunne opfinde en bedre fremtid. Vi har modet til at sige vores mening. Vi påtager os selv de største udfordringer.

Integritet

Integritet ligger i vores DNA og er kernen i alt, hvad vi foretager os. Ansvar, bæredygtighed og ærlighed er byggestenene i vores integritet. Vores interessenter forventer, at vi overholder høje etiske standarder, og vi holder altid det, vi lover.

Ydeevne

Vi er motiveret af udfordrende målsætninger og dedikeret til høj ydelse. Vi er drevet af resultater. Vi er dedikeret til vores kunders succes, og vi går gerne det ekstra skridt for at holde vores løfter. Passionen for succes og løbende vækst holder os i gang.

Luk

Tekniske specifikationer