Klöckner Siebmaschinen GmbH & Co. KG er blandt kunderne kendt som "brandstationen for sorteringsteknologi". Klöckner tager individuelt hånd om kundernes behov med innovative løsninger og kan garantere en hurtig supportudrykning. Selv i nødssituationer kan deres kunder regne med virksomhedens udlejningsflåde af sorteringsmaskiner.
Klöckner har over 35 års virksomhedshistorie bag sig – og den bygger på en solid erfaring. Klöckner blev grundlagt i 1980 som et lille reparations- og stålkonstruktionsværksted i Dorsten i Tyskland og har nu i løbet af de seneste 20 år udviklet sig til en velrenommeret producent af sorteringsmaskiner. Siden 2011 har Klöckner været ledet af familiens anden generation, Jasmin og Alexander Klöckner.
Efterhånden som omkostningerne i forbindelse med deponering og genanvendelse af opgravet jord og byggeaffald stadig stiger, er entreprenørvirksomhederne tvunget til at finde frem til økonomiske behandlingsløsninger – især inden for sorteringsteknologien. Det har givet Klöckner fulde ordrebøger de seneste år, og det er også baggrunden for virksomhedens udvidelse til et 1,250 m² produktionsområde i Raesfeld i Tyskland.
Større produktivitet: Klöckner Siebmaschinen GmbH & Co. KG har specialiseret sig inden for sorteringsteknologi. I virksomhedens produktionsproces spiller Kemppis SuperSnake en væsentlig rolle for arbejdets udførelse og er derfor med til at forøge produktiviteten. I kraft af denne subfeeder kan man nå op på afstande på op til 30 m mellem MIG-svejsepistoler og trådbokse.