Hovedudfordring
På byggepladsen ved raffinaderiet står rørsvejserne over for krævende opgaver og høje krav til kvalitet. Alle arbejdsopgaver er standardiserede i henhold til ASME, ARAMCO, QA/QC og ISO. For at kunne opfylde kravene skal svejserne have driftssikkert udstyr, der er let at transportere, og som både er tilstrækkeligt kraftigt og ergonomisk gennemtænkt. Kvaliteten af rørarbejdet er af afgørende betydning for et velfungerende raffinaderi og for at minimere de miljømæssige risici, der kunne føre til udslip i Det Røde Hav.
Kemppis løsning
NSH har i mange år arbejdet med Kemppis svejseudstyr og har allerede haft næsten 2000 svejsemaskiner. I forbindelse med denne kontrakt har virksomheden købt næsten 1000 yderligere MinarcTig Evo svejsemaskiner gennem Kemppis saudiarabiske forhandler Alruqee. Denne handel omfattede også MasterTig MLS 4000 udstyr til DC-TIG og Master S 400 til elektrodesvejseopgaver (MMA) samt til tekniske supportopgaver på stedet.
Den ansvarlige for Supply Chain Management til projekterne, NSH's Procurement Director S. K. Kumar, udtaler, at virksomheden har opnået en meget gunstig position på markedet i kraft af engagement, kvalitet og kapacitet.
Kumar beskriver virksomhedens indkøbspolitik således: "Vi køber gennemprøvet kvalitetsudstyr fra pålidelige kilder til konkurrencedygtige priser". "Leverandørerne er ligeledes ARAMCO-godkendte, og de kan levere hurtigt med en konstant kvalitet og en effektiv teknisk support. Sammen med Kemppi og deres lokale distributør, Alruqee, har vi gode erfaringer fra tidligere projekter, og de yder en god lokal support på stedet".
"Svejserne er også meget tilfredse med udstyrets kvalitet, og vi må sige, at udstyrets ydelser lever op til vores forventninger. Kemppi og Alruqee er pålidelige partnere og samarbejder om den tekniske support. Vi ser frem til at fortsætte vores gode forhold med dem i fremtidige projekter", fortsætter Kumar.