Hovedudfordring
I forbindelse med opstarten af et nyt produktionsområde til svejseopgaver var Patria på udkig efter svejseudstyr i høj kvalitet og med fantastisk ydeevne. Det giver sig selv, at sikkerheden omkring alle Patrias produkter har afgørende betydning. Da det svejsede skrog udgør grundlaget for produktsikkerheden, og et færdigt produkt nemt kan holde i flere årtier, skal fundamentet være solidt. I Land-forretningsenheden bliver produktionsprocesserne inspiceret i henhold til de internationale ISO3834-2-, ISO9001- og ISO14001-standarder samt AQAP2110-standarden, der er udviklet af NATO.
Kemppis løsning
Som følge af Patrias aktive udvikling af sine svejseaktiviteter blev Kemppis avancerede MIG/MAG-svejsesystem FastMig X introduceret for svejserne. Mange af dem har taget pulssvejsningsfunktionen til sig i deres daglige arbejde og fremhæver specialprocessen WiseRoot+ som en af udstyrets bedste funktioner. "Det gør bundstrengssvejsning meget nemmere, især ved svejsning lodret faldende", siger Tommi Aaltonen, en af svejserne hos Patria. Svejserne giver også systemet æren for strømkildens enkle brugerflade og for, at letvægtssvejsepistolen ligger så godt i hånden.
De svejsede materialer er primært stål, lige fra konstruktionsstål til armeret stål med styrkeklasser fra 355 til 1200 MPA. FastMig X bruges hovedsageligt til konstruktionssvejsning, hvorimod Kempact Pulse 3000 også bruges til at svejse stativer og som maskine til mindre opgaver, fordi det er nemt at transportere udstyret, endda på tværs af kontinenter.
Foruden svejseudstyr begyndte Patria at bruge WeldEye-softwaren i deres produktion til at håndtere svejseprocedurer og medarbejderkvalifikationer. "Det var nemt at lære at bruge WeldEye. Det er et godt redskab til at holde styr på svejsernes kvalifikationer, og det er utroligt nemt at oprette nye specifikationer for svejseprocedurer", siger Ari Aaltonen, svejsekoordinator og panserskrogsspecialist hos Patria.