Kemppi præsenterer sin nye MIG-svejsepistol med røgudsugning, der er designet til at øge svejserens sikkerhed i jobbet

Kemppi sørger for god ergonomi og sikkerhed i svejserens arbejde med de to nye serier af Flexlite MIG-svejsepistoler. Med Flexlite GF-røgudsugning kan svejsearbejde opnå et helt nyt niveau af sikkerhed. Flexlite GC-produktserien med koaksialkabel og ergonomisk Kemppi-greb er et fremragende valg for MIG/MAG-svejsere, der sætter pris på en brugervenlig svejsepistol. 

“Vi gør vores yderste for at designe produkter, der fremmer resultaterne og giver svejsere den bedste beskyttelse af hensyn til deres sundhed og sikkerhed i arbejdet”, udtaler Florian Hegemann, Commercial Manager, Kemppi. 

Forbedret design, højere svejsekvalitet

Lavere belastning har en positiv effekt på svejserens arbejde og resultater i form af højere svejsekvalitet, fordi svejseren bruger 20 % af arbejdsdagen med en svejsepistol i hånden. Derfor har Kemppi haft fokus på udviklingen af Flexlite GF- og GC MIG-svejsepistolernes ergonomiske egenskaber. Flexlite GF-svejsepistolens anatomiske design og fremragende balance reducerer belastningen af håndleddet, så svejseren kan koncentrere sig om at levere den perfekte svejsning. Flexlite GC-pistoler har et fleksibelt koaksialkabel og kan udstyres med et aftageligt pistolgreb, som yderligere forbedrer ergonomien for svejserens arbejde. Et andet GC-tilbehør er den drejelige svanehals, som giver nemmere adgang til komplekse arbejdsemner. 

De mest effektive pistoler med røgudsugning til MIG-svejsning 

Arbejdsbetingede lungesygdomme har førstepladsen for arbejdsrelaterede sygdomme. "I forbindelse med svejsning udsættes arbejderne for større risiko, fordi svejseprocesserne producerer røg, der indeholder skadelige metaldampe og -gasser”, forklarer Hegemann. 

Åndedrætsværn, der benytter princippet om positivt tryk, er et effektivt middel til at hindre udviklingen af arbejdsbetingede helbredsproblemer. Med dette for øje lancerer Kemppi den nye produktserie af Flexlite GF MIG-svejsepistoler, som sikrer røgudsugning og perfekte svejseresultater ud fra de højeste sikkerhedsstandarder. Flexlite GF MIG-pistolens røgudsugning opsamler svejserøgen, så snart den genereres, så røgen ikke når frem til svejserens åndedrætsområde. Når svejserøgen opsamles direkte fra pistoldysen, giver det hele teamet et mere sikkert arbejdsmiljø. Alle Kemppi-pistoler med røgudsugning og deres udsugningseffektivitet er blevet målt i henhold til den nye standard ISO 21904-3, som Kemppi opfylder som en af første producenter.

Luk

Tekniske specifikationer