Kemppis medarbejdere skal dyste til IIW-svejsekonkurrencen i Kolkata, Indien

IIW Indien er medlem af International Institute of Welding og fejrer i år guldjubilæum efter 50 begivenhedsrige år. For at markere lejligheden organiserer IIW Indien et National Welding Seminar – den største All India-begivenhed i forbindelse med guldjubilæet. Seminaret afholdes i Kolkata den 15.-17. december 2016 under temaet 'udfordringer og udviklinger i svejsnings- og produktionsteknologier'.

Som en del af guldjubilæet har IIW Indien afholdt en landsdækkende svejsekonkurrence, Best Welding Engineer. Den indledende runde i konkurrencen blev afholdt inden for svejsningskonstruktion og -design, svejseprocesser og -udstyr, materialer og deres reaktioner under svejsning og fremstillings- og anvendelsesteknik. Cirka 140 svejsere fra forskellige industrier i hele Indien deltog i konkurrencen. Sritharanandh, Solution Engineer hos Kemppi Indien, var en af dem, og han kæmpede sig til en plads i top 10! Finalen finder sted i Kolkata, Indien den 14. december 2016.

Derudover har IIW Indien arrangeret svejsekonkurrencen Best Welder. De indledende runder blev afholdt i de lokale IIW Indien-afdelinger. Konkurrencen på afdelingsniveau bestod af tre kategorier: Struktursvejsning (SMAW, plade, 4G-position), struktursvejsning (MIG, plade, 3G-position) og rørsvejsning (SMAW, rør, 6G-position). IIW Chennai afholdt konkurrencen i demonstrationscenteret hos Kemppi Indien. Vinderne på afdelingsniveau kvalificerede sig til at deltage i den nationale svejsekonkurrence.

B.S. Durga, Welding Demonstrator hos Kemppi Indien, deltog i kategorien struktursvejsning (MIG-plade, position 3G) på afdelingsniveau (IIW Chennai) og kvalificerede sig til en finaleplads i konkurrencen, som finder sted i Kolkata den 12. december 2016. Vinderen af svejsekonkurrencen kvalificerer sig til at repræsentere Indien ved International Institute of Weldings (IIW) og China Welding Societys (CWS) Arc Cup Competition 2017, som afholdes i Shanghai, Kina i juni 2017.

Vi ønsker Sri og Durga al mulig held og lykke i Kolkata!

Luk

Tekniske specifikationer