Luk
ajax loader

Chris Jensen A/S

Ekspert i produktion med rustfrit stål

Erstatning af TIG-svejsning med Kemppi X8 MIG Welder

Uden at gå på kompromis med svejsekvaliteten ville den danske underleverandør Chris Jensen A/S prøve den mere produktive MIG-svejsning for delvis at erstatte TIG-svejsning. Hurtig betjening af Kemppis X8 MIG Welder uden svejsesprøjt og med WiseFusion var et centralt element i forhold til at få succes med overgangen.

Chris Jensen A/S producerer maskiner i høj kvalitet og andre former for produktionsteknologi for sine kunder med aktiviteter over hele verden, f.eks. i olie-, kemikalie-, medicinal- og fødevareindustrien. Virksomheden svejser og forarbejder hovedsageligt rustfrit stål på sine produktionssteder i Stenlille, Slagelse og Kalundborg. Den håndterer også montering af maskinerne på kundernes produktionsanlæg over hele verden.

Da kundernes kvalitetskrav er høje, er svejsesprøjt eller slibning af svejsningerne ikke tilladt. Derfor har svejserne for det meste brugt TIG-udstyr til at producere en perfekt svejsning.

"Sagt med et enkelt ord er vores konkurrencemæssige fordel – kvalitet. Vores svejsere er meget dygtige, og de kan håndtere udfordringerne i alle typer materialer, tykkelser og kvalitetsstandarder," siger Production Manager Allan Guldborg.

Chris Jensen
Websted
Branche
Maskinproduktion
Sted
Slagelse, Danmark
Grundmateriale
Ss
Vi er nødt til at tænke på fremtiden. Derfor forventer vi, at vores partnere også er innovative og altid er to skridt foran konkurrenterne – så vi kan få det nyeste design og udstyr samt den mest moderne teknologi. Og det er præcis, hvad Kemppi giver os.

Allan Guldborg, Production Manager, Chris Jensen A/S

Stigende efterspørgsel kræver produktivitet

For at kunne reagere på den stigende efterspørgsel og holde sig konkurrencedygtige på et mere og mere udfordrende marked vil Chris Jensen gerne sætte tempoet op i sine produktionsprocesser, hvor dette er muligt – med uden at gå på kompromis med kvaliteten. Cirka 90 % af Chris Jensens produktion anvender TIG-svejseprocessen, som giver svejsninger i høj kvalitet, men er langsommere end andre lysbuesvejseprocesser.

Overgangen til en hurtigere svejseproces kunne være en måde at øge svejseproduktiviteten på, og i forbindelse med bestemte opgaver kan TIG-svejsning blive erstattet af MIG-svejsning. Det kræver dog en hel del af svejseudstyret, som skal leve op til præcis de samme forventninger om høj kvalitet, som kunderne har.

"Hvis vi kan overbevise vores kunder, som altid har brugt TIG-svejsning, om, at vi kan svejse med præcis den samme kvalitet med MIG – bare hurtigere – så er der et stort potentiale," forklarer Allan Guldborg.

Overgang fra TIG-svejsning til MIG-svejsning

For Chris Jensen var en hurtig betjening af Kemppis X8 MIG Welder uden svejsesprøjt og med specialprocessen WiseFusion et centralt element i forhold til at få succes med overgangen. Det er den nyeste tilføjelse i virksomhedens svejseflåde, der udelukkende består af Kemppis TIG- og MIG-svejseudstyr. Ifølge Allan Guldborg er X8 MIG Welder nem at betjene, og dens trådløse brugergrænseflade, Control Pad, appellerer især til den yngre generation af svejsere.

I praksis har X8 MIG Welder erstattet TIG-svejseprocessen i visse svejseopgaver med en materialetykkelse på 5 mm og opefter.

"I løbet af de sidste par måneder er svejsehastigheden steget med 20-30 % i forbindelse med de opgaver, der er ændret fra TIG til MIG. Svejsningerne har været smukke og fri for svejsesprøjt. Overgangen til MIG er dog ikke en mulighed til alle opgaver."

Chris Jensens samarbejde med Kemppi strækker sig over flere årtier.

"Vi har arbejdet med Kemppi i over 40 år. Deres maskiner er meget stabile og pålidelige. Når der er brug for det, giver deres globale servicenetværk fremragende support i Danmark og andre steder, hvor vores svejsere tager deres udstyr med for at lave monterings- og vedligeholdelsesarbejde ude hos vores kunder," siger Allan Guldborg.

Gennemse vores udvalg


Flexlite GX

Flexlite GX-produktserien indeholder svejsepistoler, der kan bruges i MIG/MAG-svejsep...

Flexlite GX-produktserien indeholder svejsepistoler, der kan bruges i MIG/MAG-svejseprocesser. Alle Flexlite GX-svejsepistoler tilbyder Flexlite-egenskaberne for brugerkomfort, svejseeffektivitet og længere levetid for forbrugsmaterialer. GX-serien omfatter en række svejsepistoler, der er udviklet til at opfylde kundernes specifikke svejsebehov.


WiseFusion

Den optimerede svejsefunktion WiseFusion giver en meget smal og energitæt svejselysbu...

Den optimerede svejsefunktion WiseFusion giver en meget smal og energitæt svejselysbue, så der opnås hurtigere svejsning med reduceret varmetilførsel.


X8 MIG Welder

Avanceret systemudstyr til krævende MIG/MAG industrisvejsning med opgraderbar strømki...

Avanceret systemudstyr til krævende MIG/MAG industrisvejsning med opgraderbar strømkilde op til 600 A.

X8 MIG Welder er en løsning til multiprocessvejsning, som sætter nye standarder for ydeevne og anvendelighed inden for svejsning. Den er udstyret med en digital WPS-funktion.

Luk

Tekniske specifikationer