TIG-svejsning

Anvendelsesformål, svejsere, teknikker til TIG-svejsning

TIG-svejseprocessen og meget mere

Ved TIG-svejsning (wolfram inaktiv gas) dannes lysbuen mellem en ikke-afsmeltende wolframelektrode og arbejdsemnet. Beskyttelsesgassen er altid en inaktiv gas, der ikke påvirker selve svejseprocessen. Beskyttelsesgassen er normalt argon, og den beskytter ikke alene svejsningen, men også elektroden i svejsebrænderen mod iltning.

Det er ikke nødvendigt at bruge tilsatsmateriale ved TIG-svejsning. Emnerne kan også sammensmeltes ved, at man smelter fugen sammen. Hvis man bruger tilsatsmateriale, føres dette manuelt ind i svejsningen og ikke gennem svejsebrænderen som i MIG/MAG-svejsning. Derfor har TIG-svejsebrænderen en helt anden struktur end en MIG/MAG-brænder.

Af forskellige TIG-svejsemetoder kan for eksempel nævnes DC TIG-metoden, der bruger jævnstrøm, AC TIG-metoden, der benytter vekselstrøm, og puls-TIG.

TIG-svejseopgaver

De vigtigste anvendelser for TIG-svejsning er rørlednings- og rørsvejsning. Den bruges dog også i mange industrier, f.eks. fly- og plademetalindustrierne, hvor der især svejses i tynde materialer og specialmaterialer som titanium.

TIG-svejsning er velegnet til både manuel og mekaniseret svejsning såvel som til robotter.

TIG-SVEJSEMASKINER

TIG-svejseudstyr består af en strømkilde, et jordkabel, en svejsebrænder og en beskyttelsesgasbeholder eller et gasnetinterface. Maskinen kan også omfatte en væskekølingsenhed. Det er ikke nødvendigt at bruge en trådboks, da tilsatsmaterialet indføres manuelt.

Gennemse Kemppis TIG-svejsemaskiner

TIG-SVEJSETEKNIK

TIG-svejsning bruges på steder, hvor svejsningens udseende er vigtigt. Det betyder særlige krav til nøjagtigheden i svejsejobbet. Desuden er TIG-svejsning mere krævende, idet der er flere parametre at styre i denne svejseteknik end i de andre teknikker. Ved TIG-svejsning flyttes brænderen med den ene arm, mens den anden forsyner svejsebadet med tilsatsmateriale. En TIG-svejser skal derfor styre begge arme præcist, da den ene arm ikke kan bruges til at understøtte brænderen, som den kan ved MIG/MAG-svejsning.

Disse særlige krav gør især i begyndelsen TIG-svejsning vanskelig at udføre. Armene vil dog snart tilpasse sig de bevægelsesmønstre, der er nødvendige ved svejsning, og TIG-svejsning bliver til en rutine. Dog udføres den krævende TIG-svejsning normalt af en svejser, der har specialiseret sig i TIG-svejsning.

TIG-svejsning udføres med en skubbende brænderbevægelse. Tilsatsmaterialet kan føres ind i svejsningen dråbevis eller i en kontinuerlig strøm, der holder svejsetråden konstant i svejsningen.

Oplev andre svejseprocesser

MIG -svejsning

MIG -svejsning

MMA-svejsning

MMA-svejsning

Robotsvejsning

Robotsvejsning

Andre svejsemetoder

Andre svejsemetoder

Luk

Tekniske specifikationer