Luk
ajax loader

SEH Engineering GmbH

Fremtidssikret stålteknologi

Kompleks brokonstruktion med Kemppi SuperSnake

SEH Engineering GmbH opererer i stålkonstruktionsindustrien. Virksomheden har ligget i Hannover i over 200 år. De senere år er den skiftet fra at være en ren stålkonstruktionsvirksomhed til at være en ingeniørvirksomhed. Inden for stålkonstruktion, specialkonstruktion, brokonstruktion og andre civilingeniørarbejder har den internationale SEH Engineering GmbH en årlig omsætning på 80-100 millioner euro. Virksomheden hører under den franske EIFFAGE-koncern.

SEH Engineering har omkring 230 ansatte i Tyskland. Både hovedkvarteret og produktionsanlægget på 22.500 m² ligger i Hannover. Hvert år produceres der byggekomponenter og -moduler på op til 100 ton pr. element i løbet af cirka 200.000 produktionstimer. De mest berømte og globalt anerkendte konstruktioner omfatter Center Pompidou i Paris, Olympia-Stadion i München, Shanghai Bank, kongrescenteret til Hannover Messe, flere kraftværker, Autotürme i VW’s Autostadt i Wolfsburg, Svinesundbroen mellem Sverige og Norge, El-Ferdan-svingbroen og nogle broer over Rhinen.

Stålkonstruktion og strukturer

Hannover, Tyskland

Succes med SuperSnake: SEH Engineering havde ansvaret for konstruktionen af Hochmoselbrücke-broen. Ved at vælge Kemppi SuperSnake-subfeederen til det udfordrende projekt formåede SEH Engineering at reducere den fysiske belastning for svejserne og maksimere produktiviteten.

Hovedudfordring

I slutningen af 2018 vil et nyt imponerende bygningsværk stå færdigt efter en produktionstid på cirka syv år – Hochmoselbrücke-broen. Derefter vil denne bro være en af Tysklands største med en højde på 160 meter og en længde på 1,7 kilometer. Den kommer til at forbinde både de belgiske/hollandske nordsøhavne og de belgiske storbyområder med Rhinen-Main-området. Broen går direkte over Mosel-dalen fra Ürzig til Zeltingen-Rachtig.

På produktionsanlæggene i Hannover og Lauterbourg (Frankrig) bliver stålpladerne bearbejdet til overbygningen, præfabrikeret og derpå transporteret til konstruktionsstedet med store lastvogne. Den endelige montering udføres på stedet ved hjælp af SEH-udviklet forskydningsteknologi. Broens overbygning består af cirka 900 præfabrikerede komponenter. Med en længde på 15-25 meter og en vægt på 20-100 ton er næsten hver eneste komponent unik. Under eksekvering, produktion og montering er der taget højde for både gældende bestemmelser og kundens krav.

Svejseudstyrsbranchen bliver mere og mere konkurrencepræget. Det er svært at finde en producent, der er villig til kontinuerligt at gå forrest på dette felt. Med sin service, sit fokus og sit samarbejde tager Kemppi denne udfordring op. Innovationen og supporten fra service- og udviklingsafdelingerne ligger over gennemsnittet.

Stephan Fabrig, Head of Manufacturing, SEH Engineering GmbH

Kemppis løsning

Svejseudstyret og brænderne fra Kemppi er blevet brugt i dette projekt for at overholde de specifikke kvalitetskrav. Kemppis SuperSnake-subfeeder var især med til at effektivisere arbejdsprocessen. Med dette specialudstyr var det muligt at nå op til 25 meter væk med forskellige tilsatsmaterialer mellem MIG-strømkilderne og trådboksene. Derfor var der ikke længere problemer med at nå ind til svært fremkommelige steder for de erfarne medarbejdere. Takket være SuperSnake var det ikke nødvendigt at flytte tunge trådbokse over store afstande. Det reducerede svejsernes fysiske belastning markant og maksimerede produktiviteten.

Produktionen og monteringen under dette store projekt blev udført og færdiggjort i henhold til DIN 18800. Samtidig blev alle ordrer fra SEH Engineering GmbH udført i henhold til bestemmelserne i EN 1090, der trådte i kraft den 1. juli 2014. For at leve op til de høje kvalitetskrav besluttede SEH at bruge Kemppis WeldEye-svejsestyringssoftware. Ved at registrere og analysere svejsedataene kan SEH bruge denne unikke softwareløsning til aktivt at overvåge og koordinere de konstant skærpede krav til øget kvalitet og produktivitet. Desuden giver softwaren mulighed for at fordele projekt- og bygningskomponenten til et bestemt projekt, hvilket er meget vigtigt i forbindelse med professionelle projektberegninger.

Systemet indsamler de nødvendige målte data fra svejseopgaverne i realtid ved hjælp af Smart Readers og gemmer dataene i skyen. De indsamlede svejse- og produktionsdata bliver derefter brugt til at dokumentere kvaliteten, driftsstrukturen og arbejdsfaserne for kunden – SmartData. Efter dataanalysen er disse oplysninger en værdifuld kilde til kvalitetssikring, og de er dermed vigtige for hele virksomhedens produktionsproces. Konklusionerne bruges til at sikre løbende produktivitetsforbedringer. Bedre beregningsværdier til fremtidige projekter giver en betragtelig konkurrencemæssig fordel. Det er unikt, at alle svejsedata kan overleveres automatisk til kunden, når projektet er fuldført.

Vil du vide mere?

Hvis du har nogen spørgsmål, skal du ikke tøve med at kontakte os.

Gennemse vores udvalg


Welding Quality Management

Software til svejsekvalitetskontrol og dataindsamling med henblik på udarbejdelse af ...

Software til svejsekvalitetskontrol og dataindsamling med henblik på udarbejdelse af dokumentationsmateriale.

Detaljeret rapportering om manglende overholdelse af standarder. Software til brug sammen med en brugervenlig stregkodelæser, der er kompatibel med alle fabrikater af svejseudstyr.


SuperSnake GT02S/GT02SW subfeeder

Hvis afstand og tilgængelighed er problemet, er SuperSnake GT02S og GT02SW løsningen....

Hvis afstand og tilgængelighed er problemet, er SuperSnake GT02S og GT02SW løsningen. SuperSnake forlænger rækkevidden for Euro MIG-standardsvejsepistoler og gør det let at foretage trådfremføring på lang afstand med forskellige tilsatsmaterialer op til 25 meter fra trådboksen.

Luk

Tekniske specifikationer